Hellsing (ヘルシング Herushingu) er en japanske mangaserie skrevet og illustreret af Kouta Hirano. Serien blev oprindeligt serialiseret i Shōnen Gahōshas magasin Young King OURs fra den 30. april 1997 til den 30. september 2008. Dets 89 kapitler er blevet samlet og udgivet i ti tankobon-bind af Shōnen Gahōsha fra den 24. september 1998 til den 27. marts 2009.
I Danmark var det oprindeligt forlaget Mangismo, som havde rettighederne til serien, men efter de første 8 bind overtog Carlsen rettighederne, som derefter udgav de resterende 2 bind. Det første bind udkom på dansk den 4. august 2006, mens det tiende bind udkom den 6. november 2009.
Navnet "Hellsing" er et spil på Van Helsing, der er en af hovedpersonerne i Bram Stokers Dracula (og "Alucard" er "Dracula" bagfra).
Handling
Serien omhandler Alucard, som selv er vampyr, og Integra Hellsing, der er Hellsing-klanen og -organisationens overhoved. Alucard er en slags ”skadedyrsbekæmper”, skadedyrene er vampyrer, zombier og nazister. Han er Hellsings bedste "våben" mod andre vampyrer m.m. Der er også en kvindelig vampyr, hun hedder Saras Victoria og er Alucards hjæper. Seras Victoria var politikvinde som menneske, men blev såret af Alucard i en kamp mod en anden vampyr, og valgte vampyr-livet frem for død. Ud over de to er der også en gruppe professionelle soldater ansat, til at hjælpe Alucard og Seras, eller til selv at klare vampyrer/zombier af lavere rang.
