factograf
DA
Sign in

Vinterkarse

Vinterkarse

Key facts

tilfælde aftakson
videnskabeligt navnBarbarea
taksonrangslægt
All data from the card 6
Rige
Plantae (Planter)
Division
Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse
Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden
Brassicales (Korsblomst-ordenen)
Familie
Brassicaceae (Korsblomst-familien)
Slægt
Barbarea

Vinterkarse (Barbarea) er en slægt med under 10 arter, som er udbredt i Makaronesien, Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, Sibirien, Østasien og på det Indiske subkontinent. Det er kun sjældent enårige, men oftere toårige eller flerårige, urteagtige planter. De flerårige arter danner ofte jordstængler som oplagringsorganer. De overjordiske dele er hårløse eller svagt hårede. De oprette eller nedliggende stængler er forgrenede og ofte kantede. Bladene sidder dels som en grundstillet roset og dels som stængelblade. De er for grundbladenes vedkommende spatelformede og fjersnitdelte med hel eller tandet, bølget rand, mens stængelbladene er spatelformede, fjersnitdelte eller hele med tandet, lappet eller hel rand. Blomsterne er samlet i endestillede halvskærme, der består af klaseagtige stande med mange blomster. Enkeltblomsterne er regelmæssige og 4-tallige med cremehvide, lysegule eller stærkt gule kronblade. Frugterne er slanke skulper med op til 50 frø.

Beskrevne arter
  • Almindelig vinterkarse (Barbarea vulgaris)
  • Randhåret vinterkarse (Barbarea intermedia)
  • Rank vinterkarse (Barbarea stricta)

samt forvildet:

  • Langskulpet vinterkarse (Barbarea verna), Tidlig Vinterkarse


Andre arter
  • Barbarea bracteosa
  • Barbarea orthoceras


Søsterprojekter med yderligere information:

Read next

In 37 languages

Text from Wikipedia, CC BY-SA 4.0 · Source article