dansk fysiker og matematiker (1561-1656)

Thomas Fincke

1 min read
In 26 languages
2 images

Key facts

fødselsdato6. januar 1561

dødsdato24. april 1656

uddannelsesstedUniversità degli Studi di Padova

beskæftigelsematematiker, fysiker, universitetsunderviser

fødestedFlensborg

dødsstedKøbenhavn

All data from the card 10

Født: 6. januar 1561 Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland
Død: 24. april 1656 (95 år) København, Danmark
Gravsted: Vor Frue Kirke
Børn: Dorthea Thomasdatter Worm,Anna Cathrine Thomasdatter Bartholin,Drude Thomasdatter Finke,Margrethe Fincke
Familie: Thomas Bartholin den ældre (barnesøn),Rasmus Bartholin (barnesøn)
Uddannelsessted: Università degli Studi di Padova (1583-1587),Strasbourgs Universitet (1577-1582),Basels Universitet (1583-1583),Altes Gymnasium (1570-1577)
Elev af: Conrad Dasypodius, Theodor Zwinger, Girolamo Fabrici d'Acquapendente, Felix Platter
Beskæftigelse: Universitetsunderviser, fysiker, matematiker, læge
Fagområde: Lægevidenskab, trigonometri
Arbejdsgiver: Københavns Universitet (1591-1642)

Thomas Fincke (født 6. januar 1561 i Flensborg i hertugdømmet Slesvig, død 24. april 1656 i København) var en dansk professor, læge og matematiker.

Opvækst og uddannelse

Thomas Fincke var søn af rådmand Jacob Fincke (død 1570) og Anna Thorsmede (død 1561). Efter at han havde fuldført skolegangen på Flensborg skole begyndte han i 1577 på akademiet i Strasbourg. Her studerede han i fem år både matematik, retorik og andre filosofiske studier.

I sit ægteskab havde Fincke 9 børn, hvoraf de 5 blev voksne: Jacob Fincke, der blev professor, Anna, der blev gift med professor Caspar Bartholin, Margrethe, gift med Dr. med. Jørgen Fuiren, Dorothea (Dorthe) med professor Ole Worm, Drude med professor Hans Rasmussen Brochmand. Gennem disse børn blev Fincke stamfader til en mærkelig og talrig efterslægt, blandt hvilken en mængde professorer og andre lærde mænd.

Matematiker og medicin

I Basel udgav han sit matematiske værk "Geometriæ rotundi libri 14" i 1583. Syv år senere, i 1590 blev han professor i matematik ved Københavns universitet. I 1603 fik han også et professorat i medicin, en stilling han havde længere end nogen anden. Men efter 1641 var han stoppet med at holde forelæsninger.