Mike Kofod Themsen (født d. 1. marts 2006) er en dansk fodboldspiller, der spiller som midtbanespiller for Superligaklubben Randers FC.
Klub karriere
Randers FC
Themsen er opdraget i FC Nordsjælland, inden han i sommeren 2020 skiftede til FC Helsingør som U15-spiller. Forud for sæsonen 2023–24 skiftede den 17-årige Mike Themsen til Randers FC, hvor han blev en del af klubbens U-19-trup.
Den 23. februar 2024 sad Themsen for første gang på bænken for Randers FC i Superligaen. Han måtte dog vente til den 7. april 2024 med at få sin debut, da Themsen blev skiftet ind i den danske Superliga kamp, hvor han kom fra bænken for at erstatte Noah Shamoun mod Hvidovre IF.
Den 3. juni 2024 bekræftede Randers, at Mike Themsen havde skrevet under på en ny 3-årig kontrakt, så aftalen udløb nu med udgangen af juni 2027.