Mekanisering er processen, hvor arbejde, der hovedsageligt eller udelukkende udføres med håndkraft eller ved hjælp af dyr, overgår til at blive udført med maskiner. I en tidlig lærebog i ingeniørvidenskab defineres en maskine således:
Enhver maskine er konstrueret med det formål at udføre bestemte mekaniske operationer. Hver af disse forudsætter ud over den pågældende maskine, at der findes to andre ting, nemlig en drivkraft og et objekt, som operationen udføres på, og som kan betegnes som det arbejde, der skal udføres. Maskiner placeres i praksis mellem kraften og arbejdet med det formål at tilpasse det ene til det andet.
I bred forstand kan mekanisering også omfatte anvendelsen af håndværktøj. I moderne sprogbrug inden for eksempelvis ingeniørvidenskab og økonomi indebærer mekanisering imidlertid anvendelse af maskiner, der er mere komplekse end håndværktøj. Begrebet omfatter derfor ikke simple indretninger såsom en heste- eller æselmølle uden gearing. Indretninger, der ændrer hastigheden eller omdanner en frem- og tilbagegående bevægelse til en roterende bevægelse eller omvendt, betragtes normalt som maskiner. Det kan ske ved hjælp af blandt andet tandhjul, taljer og remme, aksler, knaster og krumtappe.
Efter elektrificeringen, hvor de fleste mindre maskiner ikke længere blev drevet med håndkraft, blev mekanisering ensbetydende med motordrevne maskiner. En videreførelse af mekaniseringen af produktionsprocessen betegnes som automatisering. Automatisering styres af et lukket kredsløb, hvor sensorer leverer tilbagekobling. I en automatiseret maskine udføres de forskellige mekanismers arbejde automatisk.
