Magnus Cort Nielsen (født 16. januar 1993 i Rønne) er en dansk cykelrytter, som kører for Uno-X Mobility.
Han har blandt andet vundet ni etaper i Grand Tours, hvoraf de seks er i Vuelta a España, to i Tour de France og en i Giro d'Italia.
Karriere

Cort er født og opvokset i Rønne på Bornholm., og blev senere medlem af Bornholms Cycle Club. I 10. klasse tog han på Vejle Idrætsefterskole hvor han gik på cykellinjen. I august 2010 flyttede han til Nykøbing Falster, hvor han ved siden af cyklingen, passede sin uddannelse som cykelmekaniker på CELF.
Han startede som helt ung med at spille fodbold, men skiftede til løb, hvorfra han fortsatte til tri- og duatlon - og videre til mountainbike. I dag er hans primære sport landevejscykling.
Han blev i 2010 udtaget til juniorlandsholdet på mountainbike. I 2011 var han udtaget til både MTB og landevejsjuniorlandsholdet. Han kørte dog stort set kun landevej i 2011. Han skrev i 2011 historie ved at blive første danske vinder af juniorudgaven af Fredsløbet i Tjekkiet.
I 2012 blev han udtaget til U23 landsholdet og fik kontrakt med continentalholdet Team Concordia Forsikring-Himmerland. I 2013 skrev Cort som 20-årig under med det danske continental-hold Team Cult Energy.
I 2016 deltog han første gang i en grand tour, da han deltog i Vuelta a España. Cort vandt løbets 18. etape med en massespurt foran tyske Nikias Arndt og Jean-Pierre Drucker fra Luxembourg. Sejren var den første danske etapesejr i Vueltaen i tre år. Cort sagde i et interview med TV2 Sporten, at han havde været nede for at hente flasker med vand til andre ryttere på hans hold inden for den sidste time, før vandt spurten. Det havde fra ledelsens side ikke været planen, at han skulle forsøge at vinde etapen. Cort vandt også den 21. og sidste etape i Vuelta a España, som sluttede i Madrid den 11. september 2016.
22. juli 2018 opnåede Cort sin karrieres hidtil største triumf, da han vandt 15. etape i Tour de France efter at have deltaget i et større udbrud sammen med bl.a. landsmanden og holdkammeraten Michael Valgren.
2022
Ved at vinde de første bjergspurter på 2., 3. og 4. etape ved Tour de France 2022, blev Cort den første rytter i historien til at vinde de 11 første bjergspurter i kampen om den prikkede bjergtrøje i Tour de France. Dermed slog han Federico Bahamontes’ rekord fra 1958, hvor han vandt løbets første syv bjergspurter. Da løbets 10. etape skulle afgøres, kom Cort først over målstregen. Forinden havde han kørt i bjergtrøjen fra 2. til 8. etape, og var to gange blevet kåret til den mest angrebsivrige rytter.
Største resultater
- 2011
- 1. plads, Samlet Course de la Paix Juniors
- 1. plads, 3b. og 4. etape
- 1. plads, Junior-DM i cykelcross
- 1. plads, Linjeløb, Ungdoms-DM
- 3. plads, samlet Kroz Istru
- 2012
- 2. plads, Linjeløb, U/23
- 3. plads, Post Cup Odder
- 3. plads, Tønder GP
- 2013
- Thüringen Rundfahrt der U23
- 1. plads, Bjergkonkurrence
- 1. plads, 6. etape
- 1. plads, 1. etape Tour de la Province de Liège
- 3. plads, Flandern Rundt U23
- 3. plads, Himmerland Rundt
- 9. plads, samlet Danmark Rundt
- 1. plads, 1. og 4. etape
- 10. plads, Hadeland GP
- 2014
- 1. plads, Samlet Ronde de l'Oise
- 1. plads, Pointkonkurrence
- 1. plads, Ungdomskonkurrence
- 1. plads, 3. og 4. etape
- 1. plads, Samlet Istrian Spring Trophy
- 1. plads, 1. og 2. etape
- 1. plads, Himmerland Rundt
- 1. plads, Destination Thy
- 1. plads, Ringerike GP
- 1. plads, 1. etape Danmark Rundt
- 2. plads, samlet Tour des Fjords
- 1. plads, Ungdomskonkurrence
- 1. plads, 3. etape
- 5. plads, Volta Limburg Classic
- 6. plads, Eschborn-Frankfurt City Loop U23
- 2015
- 4. plads, Linjeløb, DM
- 10. plads, samlet Danmark Rundt
- 2016
- Vuelta a España
- 1. plads, 18. og 21. etape
- 2. plads, samlet Danmark Rundt
- 1. plads, 2. etape
- 5. plads, GP Impanis-Van Petegem
- 7. plads, GP du canton d'Argovie
- 9. plads, Gran Premio Bruno Beghelli
- 2017
- 1. plads, Clásica de Almería
- 1. plads, 3. etape Volta a la Comunitat Valenciana
- 2. plads, RideLondon-Surrey Classic
- 10. plads, Gran Premio Bruno Beghelli
- 2018
- 1. plads, 15. etape Tour de France
- 1. plads, 5. etape BinckBank Tour
- 1. plads, 2. etape Tour de Yorkshire
- 1. plads, 4. etape Tour of Oman
- 2. plads, samlet Dubai Tour
- 1. plads, Ungdomstrøje
- 8. plads, Milano-Sanremo
- 2019
- 1. plads, 4. etape Paris-Nice
- 2020
- 1. plads, 16. etape af Vuelta a España
- 1. plads, 2. etape Étoile de Bessèges
- 2021
- Vuelta a España
- 1. plads, 8. etape Paris-Nice
- 1. plads, 4. etape Route d'Occitanie
- 2022
- Tour de France
- 1. plads, 10. etape
- Bjergtrøjen efter etape 2–8
- Mest angrebsivrige rytter, etape 3 & 5
- 1. plads, 1. etape Gran Camiño
- 2. plads, Enkeltstart, DM i landevejscykling
- 2023
- 1. plads, 10. etape af Giro d'Italia
- 1. plads, 2. og 3. etape af Volta ao Algarve
- 1. plads Pointkonkurrencen
- 2024
- 1. plads, 2. etape, Critérium du Dauphiné
- Samlet vinder af Arctic Race of Norway
- 1. plads, 4. etape
- Pointkonkurrencen
- 1. plads, 2. etape af PostNord Danmark Rundt
- 3. plads, Bretagne Classic Ouest–France
- 2025
- 1. plads, 1. og 2. etape Gran Camiño
- 2026
- 1. plads, 2. etape af Catalonien Rundt
- 1. plads, DM i linjeløb
Grand Tour tidslinje
| Grand Tour | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Giro | — | — | — | — | — | — | 95 |
| Tour | — | — | 68 | 104 | — | 56 | DNF |
| Vuelta | 133 | 126 | — | 67 | 77 |
DNF = Gennemførte ikke; IP = I gang
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Magnus Cort
- Magnus Corts profil på Olympedia (engelsk)
- Magnus Corts profil hos UCI (engelsk)
- Magnus Corts profil på CycleBase (engelsk)
- Magnus Corts profil på Cykelsiderne
- Magnus Corts profil på Cycling Quotient (engelsk)
- Magnus Corts profil på ProCyclingStats (engelsk)
- Magnus Corts profil på FirstCycling
- Magnus Cort på Instagram
