Kristeligt Dagblad er en landækkende dansk avis, der udgives på et kristent grundlag.
Avisen dækker alle store stofområder, men lægger særligt vægt på tro, etik og eksistens, hvilket siden 2002 har fremgået af bladhovedet. Dertil kommer med et vers fra Zakarias' Bog: Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!, som har været på forsiden siden første udgivelse.
Avisens ansvarshavende chefredaktør har siden 1. juni 2022 været Jeppe Duvå, der udgør avisens ledelse sammen med chefredaktør Karin Dahl Hansen og administrerende direktør Hans-Christian Kock.
Historie
Avisen udkom første gang i 1896 og opstod som et initiativ fra den lutherske vækkelsesbevægelse Indre Mission for at modvirke tidens politiske radikalisering og ateisme, idet man mente, at hovedstadspressen – og herunder ikke mindst Politiken – havde udviklet en kristendomfjendsk linje. Bladet havde en kompromisløs, militant linje over for det, man kaldte åndsradikalismen. Tonen blev neddæmpet i 1920'erne, og i 1936, hvor bladet var i økonomiske vanskeligheder, droppede man formelt bindingerne til Indre Mission og appellerede dermed bredere. Reelt havde Indre Mission dog fortsat indflydelse på avisens linje helt frem til 1970'erne.
Ifølge vedtægterne skal avisen udgives "på evangelisk-luthersk grund og med økumenisk åbenhed orientere om religiøse begivenheder i ind- og udland”, ligesom den skal være ”ledet og skrevet i en kristen ånd” og virke for ”fastholdelse og udbygning af de kristne grundværdier på alle livets områder og modvirke eventuelle tendenser i samfundet, som søger at begrænse eller nedbryde disse værdier.”
Grundet sin journalistik de første år af besættelsen kom avisen allerede under direkte tysk censur i 1941 - to år før den øvrige dagspresse. Året før underlagde avisen sig selvcensur, og chefredaktør Gunnar Helweg-Larsen skrev i en klumme om bøgenonnelarven - en særlig invasiv art, der ødelægger alt, den kommer i nærheden af. Indirekte en kritik af besættelsesmagten.
Da Kristeligt Folkeparti i 1974 kommer i Folketinget, understreger avisen, at den ikke har nogen forbindelser til partiet. Vedtægterne justeres, så det fremgår, at avisen ikke kan knyttes til et politisk parti eller en kirkelig organisation.
Læsernes indsamlinger har flere gange reddet avisen økonomisk. Senest var den ved at gå konkurs i 1994/1995, hvor egenkapitalen var væk efter mange års millionunderskud. Oplaget var nede på 14.000, men via aktier lykkedes det endnu engang at redde avisen. Avisens ledelse gennemførte med succes en økonomisk rekonstruktion ved at rejse ny aktiekapital. Foruden læserne, der købte aktier for 7,7 millioner kroner, købte Berlingske Media købte en betydelig aktiepost (22%), som siden blev solgt til Chr. Augustinus Fabrikker og Kristeligt Dagblad. Pr. 2026 ejes knap 66 procent af aktierne i avisen af tre aktionærer: Kristeligt Dagblads Fond (37,2 procent), Chr. Augustinus Fabrikker A/S (18,9 procent) samt Kristeligt Dagblad A/S (9,9 procent). Omkring 2.500 aktionærer ejer de resterende omrking 34 procent af aktierne.
En stærk satsning på stofområderne tro, etik og eksistens, fra 1999 med sektionen Liv & Sjæl, har, kombineret med en stærk markedsføringsstrategi siden midten af 1990'erne været medvirkende til, at Kristeligt Dagblad i perioden 1995-2017 blev Danmarks hurtigst voksende betalte avis. Egenkapitalen er vokset betydeligt til knap 200 millioner kroner (2024). En særlig støtteordning til de mindre, landsdækkende dagblade kommer blandt andet Kristeligt Dagblad til gode med knap 29 millioner kroner årligt.
Avisens ansvarshavende chefredaktør fra 1994 til 2022 var Erik Bjerager, der tillige fra 1995 var administrerende direktør.
Læsertal
| Periode | Antal læsere |
|---|---|
| 2019 | 216.000 |
| 2020 | 204.000 |
| 2021 | 208.000 |
| 2022 | 210.000 |
| 2023 | 191.000 |
| 2024 | 180.000 |
Chefredaktører
- 1896: C.B. Kjær, N.Th. Jerne og Harald Jensen (senere Harald Kent) i fællesskab.
- 1897: N.Th. Jerne og Harald Kent
- 1898-1904: Peter Christian Dyekjær
- 1904-1913: H.I.F.C. Matthiesen
- 1913-1914: Johannes Vibe-Petersen
- 1914-1932: Ernst Kjærgaard
- 1932-1936: Edvard Pedersen (en tid sammen med Christian Holt)
- 1936-1941: Gunnar Helweg-Larsen
- 1939-1941: Povl Helweg-Larsen, titulær chef, reelt kirkelig redaktør
- 1942-1945: J.Th. Thomsen
- 1945-1959: Edvard Pedersen
- 1959-1971: Bent A. Koch
- 1971-1994: Gunnar Rytgaard
- 1994-2022: Erik Bjerager
- 2022-: Jeppe Duvå
Øvrige aktiviteter
Kristeligt Dagblads øvrige aktiviteter omfatter bl.a. Kristeligt Dagblads Forlag og en fordelsklub for avisens abonnenter. Kristeligt Dagblad uddeler også en række priser, der uddeles årligt.
Kristeligt Dagblad driver en længere række gratis websites bl.a. www.religion.dk og www.kristendom.dk.
Priser
- Kristeligt Dagblads Pris
- Kristeligt Dagblads Initiativpris
Webtjenester
- k.dk
- etik.dk
- religion.dk
- kristendom.dk
- kirke.dk
- pilgrimsvandring.dk
- foredragslisten.dk
- bogbasen.dk
