factograf
DA
Sign in

Enhedsrod

Enhedsrod

En enhedsrod er i matematik et komplekst tal der giver 1 når det opløftes i en heltallig eksponent. For eksempel er tallene -1 og {\displaystyle i} begge enhedsrødder, da {\displaystyle (-1)^{2}=1} og {\displaystyle i^{4}=1}.

Definition

De {\displaystyle n}'te enhedsrødder, hvor {\displaystyle n} er et naturligt tal, er de tal, som løser ligningen

{\displaystyle z^{n}=1.}

De eneste mulige reelle enhedsrødder er tallene 1 og −1: 1 er altid en enhedsrod og -1 vil være det hvis {\displaystyle n} er lige. Men rødderne kan, medmindre andet er specificeret, også være komplekse tal, og her er de {\displaystyle n}'te enhedsrødder alle på formen

{\displaystyle {\displaystyle \cos {2k\pi  \over n}+i\sin {2k\pi  \over n}=e^{2k\pi.i \over n},\quad k=0,\ldots,n-1\,.}}

Der vil altid være præcis {\displaystyle n} forskellige {\displaystyle n}'te enhedsrødder.

Primitive enhedsrødder

En {\displaystyle n}'te enhedsrod siges at være primitiv hvis den ikke også er en {\displaystyle j}'te enhedsrod, hvor {\displaystyle j} er mindre end {\displaystyle n}. Altså, hvis det gælder, at

{\displaystyle {\displaystyle z^{n}=1\quad {\land }\quad z^{j}\neq 1{\text{ for }}1\leq j<n},}

så er {\displaystyle z} en primitiv {\displaystyle n}'te enhedsrod.

Hvis {\displaystyle n} er et primtal gælder, at alle {\displaystyle n}'te enhedsrødder, på nær 1, er primitive.

Egenskaber

Enhedsrødder vil altid ligge på enhedscirklen i den komplekse talplan, og de {\displaystyle n}'te enhedsrødder danner hjørnerne i en regulær {\displaystyle n}-kant. Derfor er alle afstanden fra alle enhedsrødder og origo (tallet 0 i den komplekse talplan) lig 1. Altså:

{\displaystyle |z|=1},

for alle enhedsrødder {\displaystyle z}.

Opløfter man en {\displaystyle n}'te enhedsrod i en heltallig eksponent vil man igen få en {\displaystyle n}'te enhedsrod, da

{\displaystyle {\displaystyle {\bigl (}z^{k}{\bigr)}^{n}=z^{kn}={\bigl (}z^{n}{\bigr)}^{k}=1^{k}=1.}}

Dette gælder også for negative eksponenter. Specielt er den reciprokke værdi af en {\displaystyle n}'te enhedsrod dens komplekst konjugerede, og den er også en {\displaystyle n}'te enhedsrod:

{\displaystyle {\displaystyle {\frac {1}{z}}=z^{-1}=z^{n}z^{-1}=z^{n-1}={\bar {z}}.}}

Relation til Eulers totientfunktion

Lad {\displaystyle z} være en primitiv {\displaystyle n}'te enhedsrod. Da vil tallet {\displaystyle z^{k}} være en primitiv {\displaystyle m}'te enhedsrod for

{\displaystyle {\displaystyle m={\frac {n}{\operatorname {sfd} (k,n)}},}}

hvor {\displaystyle \operatorname {sfd} (k,n)} betegner den største fælles divisor for {\displaystyle k} og {\displaystyle n}.

Dette skyldes, at {\displaystyle km} er det mindste multiplum af {\displaystyle k}, som også er et multiplum af {\displaystyle n}. Altså, {\displaystyle km} er det mindste fælles multiplum af {\displaystyle k} og {\displaystyle n}, {\displaystyle \operatorname {mfm} (k,n)}. Dermed fås

{\displaystyle {\displaystyle m={\frac {\operatorname {mfm} (k,n)}{k}}={\frac {kn}{k\operatorname {sfd} (k,n)}}={\frac {n}{\operatorname {sfd} (k,n)}}.}}

Derfor, hvis {\displaystyle k} og {\displaystyle n} er indbyrdes primiske, så er {\displaystyle z^{k}} også en primitiv {\displaystyle n}'te enhedsrod. Dette fører til, at antallet af primitive {\displaystyle n}'te enhedsrødder er lig {\displaystyle \varphi (n)}, hvor {\displaystyle \varphi } er Eulers totientfunktion, da {\displaystyle \varphi (n)} tæller antallet af tal mindre end eller lig {\displaystyle n}, som er indbyrdes primiske med {\displaystyle n}. Dette forklarer også, hvorfor alle {\displaystyle n}'te enhedsrødder (på nær 1), hvor {\displaystyle n} er et primtal, er primitive.

Read next

In 36 languages

Text from Wikipedia, CC BY-SA 4.0 · Source article