Daniel Johnson Burn (født d. 9. maj 1992) er en engelsk professionel fodboldspiller, der spiller som forsvarsspiller for Premier League-klubben Newcastle United og Englands landshold.
Klubkarriere
Darlington
Burn begyndte med at spille for Newcastle United som barn, men blev frigjort fra deres akademi som 11-årig. Han spillede herefter for en række lokale hold, New Hartley, Blyth Town og Blyth Spartans. Burn blev i 2009 opdaget af en talentspejder fra Darlington, og han arbejde sig til sin første professionelle kontrakt i juli 2009.
Fulham
Efter at have imponeret med Darlington, blev Burn købt af Premier League-klubben Fulham den 14. april 2011. Han blev herefter del af holdets reservehold.
Lejeaftaler
Burn blev i september 2012 udlejet til Yeovil Town. Efter en imponerende sæson med Yeovil blev han igen udlejet den næste sæson, da han i juli 2013 skiftede til Birmingham City på en lejeaftale.
Førsteholdsdebut
Burn blev i januar 2014 hentet tilbage fra leje på grund af skadesproblemer for Fulham, og fik som resultat sin førsteholdsdebut for klubben den 4. januar. Efter Fulham rykkede ned i Championship i 2014 blev Burn givet sin chance på førsteholdet, da han spillede i en god del af kampene.
Wigan Athletic
Burn skiftede i juni 2016 til Wigan Athletic efter han kontrakt med Fulham havde udløbet. Han blev i sin debutsæson hos Wigan kåret som årets spiller i klubben, men det var dog stadig en bitter sæson for Burn og Wigan, som rykkede ned i League One.
Brighton & Hove Albion
Transfer og leje tilbage
Burn skiftede i august 2018 til Brighton & Hove Albion, og som del af aftalen blev han lejet tilbage til Wigan frem til januar 2019.
Brighton karriere
Efter at Burn vendte tilbage fra lejeaftalen trådte han ind i førsteholdet, og blev en fast mand for holdet resten af sin tid i klubben.
Newcastle United
Burn skiftede i januar 2022 til Newcastle United, og han vendte dermed tilbage til den klub som han var blevet frigjort fra som 11-årig.
Landsholdskarriere
Burn debuterede for Englands landshold den 21. marts 2025.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dan Burn
- Dan Burns spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Dan Burns profil hos L’Équipe (fransk)
- Dan Burns profil hos EU-football.info (engelsk)
- Dan Burns spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Dan Burns spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Dan Burns profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Dan Burns spillerprofil på Soccerbase.com (engelsk)
- Dan Burns profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- Dan Burns spillerprofil på Soccerway (engelsk)
- Dan Burns profil på Zero Zero (engelsk)
