
Ved en andengradsligning forstås en ligning på formen
Størrelserne ,
og
kaldes andengradsligningen koefficienter og
er den ubekendte, hvis værdi skal bestemmes med ligningen. Det første led,
kaldes andengradsleddet,
er førstegradsleddet og
er konstantleddet (eller nultegradsleddet). Koefficeienten
må kræves at være forskellig fra nul, da ligningen ellers ikke er af anden grad; der er ingen begrænsninger på
og
. Løsningerne til andengradsligningen kaldes dens rødder; en andengradsligning kan have 0, 1 eller 2 rødder.
Såfremt man arbejder inden for de reele tal , betegnes den ubekendte normalt
, men anden navngivning kan forekomme. Hvis ligningen ønskes løst inden for de komplekse tal
, betegnes den ubekendte normalt
:
Komplekse andengradsligninger behandles i artiklen om komplekse tal.
Eksempler
Ligning Kommentar Samme ligning, blot med som ubekendt
eller
"Iklædt" andengradsligning med som ukendt:
Løsning af en andengradsligning
Idéen i løsninger er at supplere anden- og førstegradsleddene med yderligere et led, således at de tre led kan omskrives ved hjælp af første kvadratsætning, som her skrives på formen
Vi skal nu prøve at identificere med andengradsleddet
og
med førstegradsleddet
. Imidlertid er
ikke et kvadrat. Men det kan opnås ved at multiplicere ligningen med en snedigt valgt faktor, som dels gør leddet kvadratisk og dels udskyder en trælsom division til allersidst:
Den givne ligning Multiplikation med ; lovligt, da
Faktorisering og addition af Anvendelse af første kvadratsætning. Konstantled flyttes til højre side Kombinationen af koefficienterne betegnes
Vi har her indført andengradsligningens diskriminant givet ved
.
Diskriminantens fortegn bruges til at skelne (diskriminere) mellem antallet af løsninger til ligningen, hvilket udredes i det følgende. Vi arbejder videre med den fundne ligning,
Man skelner mellem følgende tre situationer:
| Venstre side er et kvadrat og derfor ikke-negativ. Højre side er negativ. Lighedstegnet er derfor ikke opfyldt. | |||
| Andengradsligningen har ingen løsninger. | |||
| |
Anvendelse af nulreglen. | ||
| |
Lovlig division, da | ||
| Andengradsligningen har én løsning: | |||
| |
Diskriminanten omskrives til | ||
| |
Tredje kvadratsætning benyttes. | ||
| |
Anvendelse af nulreglen. | ||
| |
Led flyttes over. | ||
| |
Lovlig division, da | ||
| Andengradsligningen har to løsninger: | |||
Eksempler på løsninger
I alle tilfælde starter man med at beregne diskriminanten .
Ligning Løsning Ingen løsninger
Én løsning:
To løsninger:
To løsninger:
Normeret andengradsligning
Da , kan enhver andengradsligning divideres igennem med
, hvorved den får formen
Ligningen siges nu at være normeret. En normeret andengradsligning med to rødder og
kan ifølge nul-reglen skrives på formen
eller
Ved sammenligning af de to udtryk ser vi at
Røddernes sum er koefficienten til førstegradsleddet med modsat fortegn Røddernes produkt er lig konstantleddet.
Har man en formodning om, at en forelagt ligning har to simple rødder, kan man undertiden bruge disse regler til ved hovedregning at finde rødderne; man siger uformelt, at man kaster et skarpt blik på ligningen.
Eksempel:
I ligningen er konstantleddet lig
, der kan være produktet af
og
,
og
samt
og
og
og
. Da summen skal være
, må rødderne være
og
.
Numerisk beregning af rødder
Med ovenstående formler er andengradsligningen løst matematisk. Men ved praktisk beregning kan der opstå et problem med ciffertab ved subtraktion af to næsten lige store størrelser, fordi beregningen sker med et endeligt antal betydende cifre; for eksempel yder regnearket Excel 14 - 15 betydende cifre (side på engelsk).
I løsningsformlen for en andengradsligning indgår de to størrelser og
. Hvis
så bliver differensen
med et katastrofalt tab i antallet af betydende cifre.
Dette problem kan man imidlertid undgå ved at udnytte, at røddernes produkt (jfr. forrige afsnit) er . Algoritmen bliver derfor følgende:
- Beregn diskriminanten
, der her antages positiv.
- Hvis
, så er både
og
negative: Sæt
og
.
- Hvis
, så er både
og
positive: Sæt
og
.
Eksempel:
Andengradsligningen
er konstrueret til at have de eksakte rødder og
. Dens diskriminant er
.
Vælges , fås ligningen
og diskriminanten
.
Tabellen herunder viser, hvilke resultater man når frem til med de "matematiske" formler for og
og den "numeriske" formel for
, såfremt alle beregninger udføres med 6 betydende cifre.
Klassisk
Klassisk
Fra
Som det ses, svigter den klassiske metode i de to sidste situationer, medens den modificerede fremgangsmåde leverer korrekte rødder.
Andengradsulighed


En andengradsulighed er et åbent udsagn af typen
hvor .
Løsningsmængden , dvs. samlingen ef
-værdier, som gør det åbne udsagn sandt, findes ved først at løse den tilhørende andengradsligning
og derefter foretage en fortegnsundersøgelse for det tilhørende andengradspolynomium
.
Eksempler på andengradsuligheder
Eksempel 1
Den tilhørende andengradsligning ses ved anvendelse af løsningsmetoden ovenfor (eller ved at kaste et skarpt blik på den) at have rødderne
og
. Sættes
, fås resultatet
, der ikke er mindre end nul.
Polynomiets fortegnsvariation må da være som vist på fortegnsaksen herover. Løsningsmængden kan nu aflæses:
Eksempel 2:
Eksempel 3:
Eksempel 4:
Uligheden omskrives til standardform:
Andengradsligningen har rødderne
og
, og da udtrykkets værdi for
er negativt, ligger løsningsmængden uden for rodintervallet:
.
Løsningerne kan illustreres ved at tegne graferne for de to involverede andengradspolynomier,
og
Uligheden fra eksempel 1 svarer da til at spørge om, for hvilke -værdier grafen for
ligger under førsteaksen, medens dobbeltuligheden svar til at spørge om, for hvilke
-værdier grafen for
ligger over eller på grafen for
.