Biord

Fødte danske biord kan oftest ikke gradbøjes. Der findes dog nogle få fødte gradbøjelige danske biord. Det sker på samme måde som man ser hos tillægsordene, for eksempel længe (længere, længst), ofte (oftere, oftest), tit (tiere, tiest) og gerne (hellere, helst, hvor der også er suppletion).

De afledte biord kan gradbøjes på samme måde som deres tillægsord, for eksempel "Hunden løb hurtigst," hvor biordet "hurtigst" i 3. grad lægger sig til udsagnsordet "løb".

En anden slags bøjning ses for visse danske stedsbiord, hvor bøjningen sker i forbindelse med telicitet og dynamisk/statisk betydning. Eksempler er hjem, hjemme og hjemad samt op, oppe og opad.

Biordene kan inddeles efter betydning. Det kan ske efter tidslige eller rumlige forhold. Blandt forfattere er der ikke nødvendigvis enighed om hvilke kategorier der skal opstilles. Blandt de grupper af biord man finder nævnt i litteraturen er:

• Stedsbiord/stedsadverbier (bag, deroppe, nede)
• Retningsbiord/retningsadverbier (bagud, ind, indad)
• Tidsbiord/tidsadverbier (dengang, snart, bagefter...)
  • Hyppighedsbiord/hyppighedsadverbier
  • Varighedsbiord/varighedsadverbier
• Mådesbiord/mådesadverbier (alene, overens, tilovers...)
• Gradsbiord/gradsadverbier (lidt, ret, temmelig)
• Holdningsbiord/attitudeadverbier (desværre, heldigvis) og kommentaradverbier
• Konnektionsadverbier (altså, deraf)
  • Fokusbiord/fokusadverbier (kun, blot,...)
• Nægtelser/negation (ikke, ej, aldrig)
• Spørgebiord/interrogative adverbier (hvor, hvornår, hvorfor...)
• Årsagsbiord (nemlig, ellers, altså...)

Aldrig er en kombination af tidsbiord og nægtelse.

Visse forfattere skelner mellem tre hovedgrupper: funktionelle, talerholdning og biord for omstændigheder.

Specielt om danske biord

• Robert Zola Christensen; Lisa Holm Christensen (2005). Dansk Grammatik. Odense: Syddansk Universitetsforlag. ISBN 87-7674-042-0. OL 21168790M. Wikidata Q58384014. Særligt kapitel 12, siderne 138–147.
• Erik Hansen; Lars Heltoft (2011). Grammatik over det Danske Sprog (1. udgave). Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. ISBN 978-87-7533-008-9. LCCN 2012499011. OCLC 772551798. OL 31018315M. Wikidata Q58673045.. Forkortet GDS.
  • Erik Hansen; Lars Heltoft (2011). Grammatik over det Danske Sprog: Indledning og oversigt. Grammatik over det Danske Sprog, 1. udgave. Vol. 1 (1. udgave). Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. ISBN 978-87-7533-009-6. OCLC 772551798. OL 31018315M. Wikidata Q58683184.
  • Erik Hansen; Lars Heltoft (2011). Grammatik over det Danske Sprog: Syntaktiske og semantiske helheder. Grammatik over det Danske Sprog, 1. udgave. Vol. 2 (1. udgave). Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. ISBN 978-87-7533-010-2. OCLC 772551798. OL 31018315M. Wikidata Q58677587.
  • Erik Hansen; Lars Heltoft (2011). Grammatik over det Danske Sprog. Grammatik over det Danske Sprog, 1. udgave. Vol. 3. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. ISBN 978-87-7533-011-9. OCLC 772551798. OL 31018315M. Wikidata Q59485184.
• Eva Skafte Jensen (2000). "Sætningsadverbialer og topologi med udgangspunkt i de konnektive adverbialer". Ny Forskning i Grammatik (7): 141-154. ISSN 2446-1709. Wikidata Q79239308.
• Henrik Galberg Jacobsen (1996). Grammatisk talt: Anbefalede sproglige betegnelser (PDF). Dansk Sprognævns skrifter. København: Dansklærerforeningen. ISBN 87-7704-406-1. OL 738520M. Wikidata Q58481274.
• Kirsten Rask (2005). Den nødvendige grammatik: En kort oversigt (1. udgave). Grafisk Litteratur. ISBN 87-91171-22-9. OCLC 474543782. Wikidata Q54314757. Særligt siderne 28-29.

Spire

Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.